Min nysgerrighed på det spirituelle og det, der ligger under overfladen, har fulgt mig hele livet.
I 1998 tog jeg mine første skridt ind i denne verden – først gennem kinesiologi, siden med EFT, Matrix Reimprinting, Access Consciousness, Access Bars og healing.
Jeg har altid haft en stærk intuition, og den, kombineret med mine redskaber fra især EFT og traumeterapi, gør, at jeg kan hjælpe mine klienter dybt – der, hvor ordene ofte slipper op.
Jeg ved, hvordan det føles, når livet gør ondt.
Jeg har selv stået midt i tab, stress og gentagne kriser – og mærket, hvordan man kan miste sig selv undervejs.
Men jeg har også mærket, hvor stort et skift der sker, når vi begynder at forstå os selv indefra.
Da jeg gennem traumeterapien begyndte at arbejde med mit eget selvværd og de mønstre, der styrede mit liv, faldt brikkerne langsomt på plads.
Jeg fandt hjem til mig selv – og det ændrede alt.
I dag hjælper jeg kvinder med at skabe den samme forandring:
At give slip på gamle mønstre, mærke deres eget værd og finde roen i at være sig selv.
For jo stærkere du står i dig, jo lettere bevæger du dig gennem livets svære perioder.
Det er muligt at komme videre – uanset udfordring. Det vigtigste er, at du mærker lysten til forandring.
Jeg bor i den vestjyske landsby Spjald sammen med min mand Leif.
Tilsammen har vi syv voksne børn, som alle er fløjet fra reden.
Når jeg ikke arbejder i min praksis, finder jeg ro gennem musikken – jeg spiller både klaver og violin og elsker samspillet med andre.
Jeg holder også af stille stunder med strikketøj og en god lydbog – gerne om sjælens udvikling og livets dybere lag.
Jeg har tidligere arbejdet som selvstændig og som mellemleder i erhvervslivet, men fandt først min sande plads, da jeg begyndte at forstå, at livet spejler det, vi bærer inde i os.
I dag er jeg dybt taknemmelig for, at jeg kan bruge mine erfaringer til at hjælpe andre kvinder med at finde hjem til sig selv – med ro, styrke og selvværd som følgesvende.